Risiko ved ETF'er – hvad skal du være opmærksom på
Selvom ETF'er er nemme og billige at bruge, betyder det ikke, at de er risikofrie. Som investor er det vigtigt at forstå, hvilke typer risiko der findes, og hvordan du kan minimere dem.
I denne lektion gennemgår vi:
- Markedsrisiko
- Kredit- og udstederrisiko
- Likviditetsrisiko
- Valutarisiko
- Specifikke risici ved obligations- og tema-ETF'er
Når du kender risiciene, kan du træffe bedre valg og bygge en stabil portefølje.
Denne lektion er en del af vores gratis ETF-kursus, hvor du lærer at investere i ETF'er fra bunden.
Markedsrisiko
1.1 Hvad er markedsrisiko?
Markedsrisiko er risikoen for, at hele markedet falder, og dermed påvirker alle ETF'er, uanset hvor brede de er.
Eksempler:
- Finanskrisen 2008
- Corona-krisen 2020
- Energi- og inflationschok
1.2 Hvordan påvirker det ETF'er?
- Aktie-ETF'er falder typisk mere end obligations-ETF'er under kriser
- Globale ETF'er påvirkes mindre end regionalt koncentrerede ETF'er, fordi fald i ét område kan opvejes af andre
💡 Tip:
Spredning (diversificering) mindsker, men eliminerer ikke markedsrisiko.
Kredit- og udstederrisiko
2.1 Hvad er kreditrisiko?
Kreditrisiko er risikoen for, at et selskab eller en stat ikke kan betale renter eller tilbagebetale lån.
- Aktiebeholdninger har ingen direkte kreditrisiko, men selskaber kan gå konkurs
- Obligations-ETF'er har kreditrisiko afhængigt af udstederens rating
2.2 Hvordan påvirker ETF'er?
Lav kreditrisiko
En statsobligations-ETF fra Danmark har lav risiko
Høj kreditrisiko
En high yield-ETF med "junk bonds" har højere risiko
Aktivt forvaltede ETF'er kan reducere kreditrisiko, men til højere omkostninger
💡 Tip:
Tjek ETF'ens holdings og kreditkvalitet inden køb.
Likviditetsrisiko
3.1 Hvad er likviditetsrisiko?
Likviditetsrisiko er risikoen for, at du ikke kan sælge ETF'en hurtigt uden at miste penge.
3.2 Hvordan vurderes likviditet?
- Volume på børsen (hvor mange handles dagligt)
- Spread mellem køb og salg (stor forskel = lav likviditet)
- Størrelse af ETF'en (små ETF'er kan være sværere at sælge)
💡 Tip:
Vælg ETF'er med højt handelsvolumen og lav spread for at minimere likviditetsrisiko.
Valutarisiko
4.1 Hvad er valutarisiko?
Hvis du køber en ETF, der investerer i udenlandske aktiver, vil valutakurser påvirke dit afkast.
4.2 Eksempel
Scenarie:
- • Du køber en amerikansk ETF i USD
- • Hvis DKK styrkes, falder værdien af din investering i danske kroner
- • Hvis DKK svækkes, stiger værdien i danske kroner
4.3 Hvordan håndteres det?
- Nogle ETF'er hedger valuta (valutasikring)
- Andre overlader valutarisikoen til investoren
💡 Tip:
Overvej valutaeksponering, især i obligations-ETF'er og tema-ETF'er.
Specifikke risici ved forskellige typer ETF'er
| Type ETF | Specifik risiko |
|---|---|
| Globale aktie-ETF'er | Markedsudsving, valutarisiko |
| Regionale ETF'er | Geopolitisk risiko, koncentrationsrisiko |
| Sektor-ETF'er | Brancherelateret risiko, høj volatilitet |
| Tema-ETF'er | Trendrisiko, høj koncentration og volatilitet |
| Obligations-ETF'er | Renterisiko, kreditrisiko, valutarisiko |
💡 Konklusion:
Jo mere fokuseret ETF'en er, desto højere risiko, men også større potentiale.
Risiko og tidshorisont
6.1 Kort vs. lang sigt
- Aktie-ETF'er svinger meget på kort sigt, men stabiliserer sig ofte over 5–10 år
- Obligations-ETF'er er mere stabile, men giver lavere afkast
6.2 Strategi
- Langsigtede investorer kan tåle kortsigtede fald
- Korte investeringshorisonter kræver mere stabile ETF'er (fx statsobligationer)
💡 Tip:
Justér ETF-valg efter din tidshorisont og risikoaccept.
Diversificering som risikostyring
Sådan reducerer du risiko:
- • Kombiner globale, regionale, sektor- og tema-ETF'er
- • Tilføj obligations-ETF'er for stabilitet
- • Brug spredning til at reducere markeds- og sektor-specifik risiko
💡 Eksempel:
En portefølje med 70 % globale aktie-ETF'er, 10 % tema-ETF'er og 20 % obligations-ETF'er giver både vækst og stabilitet.
Praktiske råd
- Tjek ETF'ens holdings: Forstå hvad du investerer i
- Se på historik: Hvor meget svinger ETF'en normalt?
- Vurder koncentration: Undgå at lægge alle penge i én sektor eller region
- Overvej valutarisiko: Særligt relevant for globale og obligations-ETF'er
- Match risikoprofil med tidshorisont: Lav risiko for kortsigtet, høj risiko for langsigtet
Opsummering
- • Alle ETF'er har risiko – men typen af risiko varierer
- • Hovedtyper: markedsrisiko, kredit/udsteder, likviditet, valuta, sektor- eller tema-specifik risiko
- • Langsigtet strategi og diversificering reducerer risiko betydeligt
- • Obligations-ETF'er kan stabilisere porteføljen, mens tema- og sektor-ETF'er giver vækstpotentiale
✅ Risiko forstås bedst
Når du kigger på tidshorisont, koncentration, valuta og type ETF.
I næste lektion vil vi se på hvordan du bygger en diversificeret ETF-portefølje, der matcher din risikoprofil og investeringsmål.
Ofte stillede spørgsmål
Er ETF'er risikofrie investeringer?
Nej, ETF'er er ikke risikofrie. Selvom de er diversificerede og nemmere at bruge end enkeltaktier, har de stadig forskellige typer risiko: markedsrisiko, kreditrisiko, likviditetsrisiko og valutarisiko. Risikoen varierer afhængigt af type ETF og investeringsstrategi.
Hvad er markedsrisiko, og hvordan påvirker det mine ETF'er?
Markedsrisiko er risikoen for at hele markedet falder, hvilket påvirker alle ETF'er. Under kriser som finanskrisen 2008 eller Corona-krisen 2020 falder aktie-ETF'er typisk mere end obligations-ETF'er. Globale ETF'er påvirkes mindre end regionale, da fald i ét område kan opvejes af andre.
Hvad er kreditrisiko i ETF'er?
Kreditrisiko er risikoen for at et selskab eller en stat ikke kan betale renter eller tilbagebetale lån. Det er især relevant for obligations-ETF'er. Statsobligations-ETF'er fra stabile lande har lav kreditrisiko, mens high yield-ETF'er med 'junk bonds' har højere risiko.
Hvordan påvirker valutakurser mine ETF-investeringer?
Hvis du køber en ETF der investerer i udenlandske aktiver (fx amerikanske aktier), vil valutakurser påvirke dit afkast i danske kroner. Hvis DKK styrkes mod USD, falder værdien i kroner. Hvis DKK svækkes, stiger værdien. Nogle ETF'er tilbyder valutasikring (hedging) for at reducere denne risiko.
Hvad betyder likviditetsrisiko for ETF'er?
Likviditetsrisiko er risikoen for at du ikke kan sælge din ETF hurtigt uden at miste penge. Det vurderes på handelsvolumen, spread mellem køb og salg, og ETF'ens størrelse. Store populære ETF'er som MSCI World har høj likviditet, mens små niche-ETF'er kan have lav likviditet og større spread.
Hvilke ETF-typer har højest risiko?
Tema-ETF'er og sektor-ETF'er har generelt højest risiko på grund af koncentration i specifikke trends eller brancher. Tema-ETF'er (fx AI eller grøn energi) har høj volatilitet og trendrisiko. Regionale ETF'er har moderat risiko, mens brede globale ETF'er har lavest risiko blandt aktie-ETF'er.
Hvordan kan jeg minimere risiko i min ETF-portefølje?
Diversificering er nøglen: Kombiner globale, regionale og sektor-ETF'er. Tilføj obligations-ETF'er for stabilitet. Spred investeringer over forskellige geografiske områder og brancher. En typisk strategi: 70% globale aktie-ETF'er, 10% tema-ETF'er, 20% obligations-ETF'er.
Skal min investeringshorisont påvirke mit ETF-valg?
Ja, absolut. Langsigtede investorer (10+ år) kan tåle kortsigtede markedsfald og bør fokusere på aktie-ETF'er for vækst. Kortsigtede investorer (1-3 år) bør vælge mere stabile ETF'er som statsobligationer. Match altid din risikoprofil med din tidshorisont.
Hvad skete der under finanskrisen 2008 med ETF'er?
Under finanskrisen 2008 faldt aktie-ETF'er kraftigt (mange 40-50%), mens obligations-ETF'er var mere stabile. Dette viser vigtigheden af diversificering mellem aktier og obligationer. Investorer der holdt fast og ikke solgte i panik, så deres porteføljer komme sig igen over de følgende år.