Hvad er forskellen på fysiske og syntetiske ETF'er?

Fysiske ETF'er ejer de faktiske aktiver (aktier, obligationer osv.), mens syntetiske ETF'er bruger finansielle kontrakter (swaps) til at replikere indeksets afkast. Fysiske ETF'er er mere gennemsigtige og har lavere modpartsrisiko, mens syntetiske kan være mere præcise i deres indeksfølgning.

Hvad er NAV, og hvorfor er det vigtigt?

NAV (Net Asset Value) er den indre værdi af ETF'en - altså værdien af alle dens aktiver minus omkostninger, divideret med antal andele. Det er vigtigt fordi det viser ETF'ens 'rigtige' værdi, som markedsprisen typisk følger meget tæt.

Hvem er market makers, og hvad gør de?

Market makers er finansielle institutioner der sikrer likviditet i ETF'er ved konstant at stille både købs- og salgspriser. De holder ETF-prisen tæt på dens indre værdi gennem creation/redemption-mekanismen, hvor de kan oprette nye andele eller indløse eksisterende.

Skal jeg vælge en udbyttebetalende eller akkumulerende ETF?

Det kommer an på dine mål og skatteforhold. Udbyttebetalende ETF'er giver dig løbende indkomst, mens akkumulerende ETF'er geninvesterer automatisk og kan være mere skatteeffektive. For langsigtet opsparing vælger mange danske investorer akkumulerende ETF'er.

Hvorfor følger ETF'er deres indeks så tæt?

Creation/redemption-mekanismen sikrer, at ETF-prisen holder sig tæt på dens indre værdi. Hvis prisen afviger, kan market makers tjene penge på at oprette eller indløse andele, hvilket automatisk presser prisen tilbage mod den korrekte værdi.

Hvad er 'tracking error' i en ETF?

Tracking error er forskellen mellem ETF'ens afkast og indeksets afkast. En lille tracking error betyder, at ETF'en følger indekset meget præcist. Omkostninger, kontantbeholdninger og geninvesteringstidspunkter kan alle bidrage til tracking error.

Kan jeg handle ETF'er hele dagen?

Ja, ETF'er handles på børsen i åbningstiden, ligesom aktier. Du kan købe og sælge når som helst i handelstiden og se realtidspriser. Dette er en stor fordel i forhold til traditionelle investeringsforeninger, som kun prissættes én gang dagligt.

Hvordan fungerer ETF'er i praksis? - {module.title} | {course.title}

I den forrige lektion lærte du, hvad en ETF er. I denne lektion går vi et spadestik dybere og ser på, hvordan ETF'er faktisk fungerer i praksis.

Mange begyndere forstår idéen om en ETF, men er usikre på:

Hvem der står bag ETF'en
Hvordan prisen fastsættes
Hvad der sker "bag kulisserne", når du køber og sælger
Hvorfor ETF'er ofte følger deres indeks meget tæt

Når du forstår mekanikken bag ETF'er, bliver det langt lettere at vælge de rigtige produkter – og undgå dyre fejl.

Denne lektion er en del af vores gratis ETF-kursus, hvor du lærer at investere i ETF'er fra bunden.

ETF'ens grundlæggende opbygning

En ETF består grundlæggende af tre parter:

Udstederen

Det selskab, der opretter og administrerer ETF'en (fx iShares, Vanguard eller Xtrackers).

De underliggende aktiver

Det, ETF'en investerer i – fx aktier, obligationer eller råvarer.

Investorerne

Private og institutionelle investorer, der køber og sælger ETF'en på børsen.

ETF'en er konstrueret til at følge et bestemt indeks eller en strategi, fx:

MSCI World (globale aktier)
S&P 500 (amerikanske aktier)
Et obligationsindeks
Et tema som teknologi eller grøn energi

Hvordan følger en ETF sit indeks?

De fleste ETF'er er designet til at replikere afkastet af et indeks. Det kan ske på to måder:

2.1 Fysisk replikation

Ved fysisk replikation ejer ETF'en de faktiske værdipapirer i indekset.

💡 Eksempel:

En ETF, der følger MSCI World, ejer aktier i de selskaber, der indgår i indekset – typisk flere hundrede eller tusinde aktier.

Fordele:

Høj gennemsigtighed
Lav modpartsrisiko
Let at forstå for begyndere

Ulemper:

Kan være dyrere at administrere ved meget store eller komplekse indeks

2.2 Syntetisk replikation

Her ejer ETF'en ikke nødvendigvis de faktiske aktiver, men bruger finansielle kontrakter (swaps) til at opnå samme afkast som indekset.

Fordele:

Meget præcis indeksfølgning
Kan være billigere for visse markeder

Ulemper:

Modpartsrisiko (dog stærkt reguleret i EU)
Mere kompleks struktur

👉 Vigtigt for begyndere:

De fleste private investorer vælger fysiske ETF'er, især i starten, fordi de er lettere at gennemskue.

Hvordan handles ETF'er på børsen?

ETF'er handles på børsen præcis som aktier.

3.1 Køb og salg i praksis

Når du køber en ETF:

Logger du ind på din handelsplatform
Søger på ETF'ens navn eller ticker
Afgiver en købsordre

Du kan:

Købe til markedspris
Bruge limit-ordrer
Handle i åbningstiden på den børs, ETF'en er noteret på

3.2 Prisfastsættelse – hvorfor følger ETF'en indekset?

ETF'ens pris bestemmes af:

Udbud og efterspørgsel
Værdien af de underliggende aktiver

Her spiller market makers en afgørende rolle.

Market makers og "creation/redemption"-mekanismen

En af de vigtigste grunde til, at ETF'er følger deres indeks tæt, er den såkaldte creation og redemption-mekanisme.

4.1 Hvad gør market makers?

Market makers:

Sikrer likviditet
Stiller både købs- og salgspriser
Holder ETF-prisen tæt på den indre værdi (NAV)

4.2 Creation og redemption – kort forklaret

Hvis ETF-prisen bliver for høj:

• Market makers opretter nye ETF-andele
• Sælger dem på markedet
• Presser prisen ned

Hvis ETF-prisen bliver for lav:

• Market makers opkøber ETF-andele
• Indløser dem hos udstederen
• Presser prisen op

Resultat: ETF'ens pris forbliver meget tæt på værdien af de underliggende aktiver.

Indre værdi (NAV) vs. markedspris

5.1 Hvad er NAV?

NAV (Net Asset Value) er værdien af ETF'ens samlede aktiver minus omkostninger, divideret med antal andele.

5.2 Hvorfor er forskellen vigtig?

I praksis kan der være små forskelle mellem:

ETF'ens NAV
Den pris, du handler til på børsen

For store, populære ETF'er er forskellen som regel minimal.

Udbytte i ETF'er – hvad sker der?

ETF'er kan håndtere udbytte på to måder:

6.1 Udbyttebetalende ETF'er

Udbetaler udbytte til investorer
Typisk kvartalsvis eller årligt

6.2 Akkumulerende ETF'er

Geninvesterer udbyttet automatisk
Øger værdien af ETF'en

👉 For mange danske investorer

Akkumulerende ETF'er er populære, men skattemæssige forhold spiller en stor rolle (det gennemgår vi i Modul 4).

Omkostninger i praksis

Selvom ETF'er er billige, er de ikke gratis.

Typiske omkostninger:

ÅOP (årlige omkostninger)
Spread (forskel mellem køb og salg)
Handelsgebyrer hos din broker

Disse omkostninger er ofte langt lavere end i traditionelle investeringsforeninger, men de bør stadig indgå i dit valg.

Et konkret eksempel – sådan fungerer det i virkeligheden

Forestil dig, at du køber en global aktie-ETF:

1. Du køber ETF'en via din handelsplatform
2. ETF'en repræsenterer ejerskab i tusindvis af aktier
3. Aktiemarkederne stiger
4. Værdien af ETF'ens aktiver stiger
5. ETF'ens pris stiger tilsvarende
6. Eventuelle udbytter geninvesteres eller udbetales

Alt dette sker automatisk – uden at du selv skal købe, sælge eller rebalancere enkeltaktier.

Hvorfor er ETF'er så effektive for private investorer?

ETF'er gør det muligt at:

Investere bredt med små beløb
Undgå stock picking
Få markedsafkast til lave omkostninger
Bruge en simpel, disciplineret strategi

Det er netop derfor, ETF'er ofte anbefales som fundamentet i en langsigtet portefølje.

Opsummering

I praksis fungerer ETF'er som en effektiv bro mellem aktier og fonde. De handles som aktier, men giver dig diversificering som en fond – understøttet af en mekanisme, der holder prisen tæt på den reelle værdi.

✅ Husketjek:

☐ ETF'er følger et indeks via fysisk eller syntetisk replikation
☐ Market makers sikrer likviditet og korrekt pris
☐ ETF'er handles hele dagen på børsen
☐ Udbytte kan udbetales eller geninvesteres
☐ Omkostninger er lave, men ikke nul

👉 I næste lektion vil vi kigge på de forskellige typer ETF'er, og hvordan du vælger den rigtige til dine investeringsmål.

Hvordan fungerer ETF'er i praksis?